Det indiske miniaturemaleri er ofte blevet beskrevet som ”Visuel kammermusik”, som rummer en ”farveklang” i et sprog af symboler, hvor malerens virtuositet kan sammenlignes med musikerens.I Indien er miniaturemaleriet en gammel kunstart, som har sin oprindelse i illustrationer af religiøse og verdslige tekster skrevet på palmeblade. Da papiret i 1300-tallet blev almindeligt udbredt i Indien, gik man over til at skrive på dette nye materiale.

Mange kunstnere var beskæftiget ved hofferne hos de forskellige maharajaer, mens andre fremstillede malerier til religiøse formål. I dag har maharajaerne mistet deres betydning, og flere steder er man gået over til masseproduktion og syntetiske farver for at imødekomme kravene fra den voksende turisme. Religiøse miniaturemalerier produceres dog stadig i traditionel form til lokalt brug.

Lykkeligvis findes der stadig skoler, hvor den traditionelle miniaturekunst holdes i hævd og adskillige lærere og elever udfører klassiske miniaturemalerier i meget høj kvalitet. Miniatureskolerne har især udbredelse i det nordvestlige Indien, bl.a. i delstaterne Gujaret og Rajahstan. Blandt hovedskolerne, som ofte er opkaldt efter bynavne, findes Jaipur, Mewar (Udaipur), Marwar (Jodhpur), Kishangarh, Kota, Bundi, Malwa og Bikaner.

Af skoler udenfor Rajasthan er der Mogulskolen, som opstod ved de kejserlige hoffer i Delhi og Agra, samt skolerne Pahari, Chamba, Mandi, Guler, Grahwal, Kangra og Basohli fra områder i det nordlige Indien.